STRESSINDIKATOR

- EN DEL AF EN AKTIV                 

SUNDHEDSSTRATEGI

Den eneste dansk validerede test som måler på virksomhedens sundhedsresurser og stressbelastning. Stressindikator giver den nødvendige dokumentation til at medarbejderen kan arbejde med forebyggelse af stress ud fra sit eget personlige perspektiv.

- Hvorfor bruge Stressindikator?

 

Man oplever ofte at en person der er ved at blive ramt af alvorlig stress, ikke er klar over det - eller måske bare vil ikke vide af det. Den nærmeste vej til erkendelse af, at man er ved at komme i risikozonen, eller allerede ér der, er dokumentation. Vel at mærke en form for dokumentation der, på et videnskabeligt grundlag, kan vise, hvor man selv befinder sig i forhold til f.eks. stress.

 

Stressindikator identificerer det oplevede stressniveau, samt sundhedsresurser og sundhedsricisi, som enten beskytter mod stress eller øger stress-belastningen.

 

Stressindikator, giver derfor medarbejderne mulighed for, selv at tage stilling til og ændre perspektiv og handlemuligheder for at blive stressfri.

 

 

Stressindikator kan også benyttes som en del af virksomhedens stresspolitik, årlig trivselsmåling eller APV.

  

- Hvordan tages testen?

 

Stressindikator tages direkte over internettet – det tager 20-25 minutter at besvare den - og undersøgelsen inkluderer en omfattende brugervenlig fortolkningsrapport og personlig profil. Testen gør det muligt at analysere hver enkelt medarbejders ressourcer og stresspåvirkning. Testpersonens svar er sammenlignet med en norm bestående af en stor gruppe tilfældigt udvalgte voksne danskere. Væsentlige afvigelser fra det gennemsnitlige i positiv eller negativ retning, opgøres som henholdsvis sundhedsressourcer og sundhedsrisici.

 

- Opfølgning med personlig handleplan!

 

Fortolkningsrapporten indeholder en personlig handleplan med konkrete råd og anbefalinger, til fastholdelse af testpersonens stressreducerende og helbredsfremmende forandringsønsker.

 

Stressindikator gør det muligt at rådgive testpersonen, præcist og grundigt, i forhold til potentielle stresskilder og kan også kombineres med individuelle rådgivnings-forløb i kulturelle principper for trivsel.

Nedenstående viser et eksempel på en såkaldt profilgraf, som den fremstiller resultatet af en test med Stressindikator

Forklaring til testen

1. Stress

Stress-skalaen måler graden af gene, frustration og irritation, som respondenten oplever inden for seks generelle livsområder:

 

1. helbred

2. arbejde

3. økonomi

4. familie

5. sociale forhold

6. samfundsmæssige forhold

Der er her tale om den stress som respondenten oplever som daglige gener. Ved at spørge til daglige gener frem for afgørende livsbegivenheder registreres også daglige genvordigheder, der umiddelbart kan forekomme harmløse, men som alligevel kan være belastende.

 

Forskning peger på, at trivsel og helbred i højere grad påvirkes af det oplevede stressniveau end den blotte forekomst af større livsbegivenheder og omskiftelser.

2. Sundhedsvaner

Skalaen Sundhedsvaner afdækker vanemønstreret de foregående tre måneder for fem separate områder:

 

1. motion

2. søvn/afslapning

3. kost/ernæring

4. helbredsbeskyttelse

5. alkohol og cigaretforbrug (kaldet AC-faktoren)

 

Sundhedsvaner spiller såvel en direkte som en indirekte rolle i relation til stress. Gode sundhedsvaner er med til at opbygge en sund organisme med energi, resurser og modstandskraft i mødet med belastninger, der kan være stressforvoldende. Desuden kan stress påvirke vores sundhedsvaner (trøstespisning, manglende energi til motion, trang til rygning og alkohol) og fastholde en ond "stress-spiral".

 

Gode sundhedsvaner er derfor en adfærd, der, når den praktiseres regelmæssigt, bidrager til det fysiske og psykiske velbefindende og til en generelt god sundhedstilstand. 

 

Dårlige sundhedsvaner er omvendt relaterede til livsstilssygdomme som fedme, forhøjet kolesterol, sukkersyge, åreforkalkning og forhøjet blodtryk.

3. Socialt netværk

Skalaen Socialt Netværk måler tre centrale aspekter af social støtte fra fem forskellige kilder (chef/overordnede, kolleger, partner/ægtefælle, familie og venner).

 

1. oplevelse af andres vilje til at støtte en

2. benyttelse af sociale støttemuligheder

3. tilfredshed med socialt netværk

 

Det sociale netværk kan bestå af personer fra privatlivet, arbejdslivet eller være en blanding heraf. Der er store individuelle forskelle på, hvor mange netværkspersoner det enkelte menneske trives med samt omfanget af støtte og opbakning det ønsker at få fra andre. Det er derfor ikke så meget de faktiske antal kontaktpersoner og mængden af opbakning og støtte, der er væsentligt, men mere det enkelte menneskes oplevelse af at få tilfredsstillet sit specifikke behov for netværk og social støtte, ved at andres støtte forekommer tilgængelig i det omfang, den pågældende oplever at have behov for det, og at vedkommende har en oplevelse af at være værdsat og blive imødekommet.

4. Type A-adfærd

Skalaen Type A-adfærd afdækker graden af et bestemt adfærdsmønster, der er karakteriseret ved en overdreven konkurrence- og præstationsorienteret indstilling, hvor man presser sig selv til det yderste og undertrykker enhver træthedsfølelse i forsøget på at nå så meget som muligt på en fortravlet og forjaget måde. Man udviser utålmodighed med andre, letvakt irritabilitet og en aggressiv og fjentlig adfærdsstil.

 

 

5. Mental hårdførhed

Skalaen Mental hårdførhed bygger på det teoretiske begreb "hardiness" (Kobasa, 1979), der kan oversættes til hårdførhed eller robusthed.

 

I begrebet indgår de tre komponenter:

 

1. Oplevelse af indflydelse på eget liv (kontrol)

2. Højt engagement (komitment)

3. Positivt syn på livsforandringer (udfordring)

 

De tre begreber vedrører bestemte måder at tænke på og forholde sig til dagligdags begivenheder, som virker beskyttende mod stress.

 

6. Copingstil

Copingstil (stresshåndteringsstil) er ikke i sig selv en skala, men udgøres af fire skalaer svarende til fire separate copingstategier:

 

1. positiv vurdering

2. negativ vurdering

3. trusselsminimering

4. problemfokusering

 

Disse skalaer afdækker forskellige måder at tænke, føle og handle på i situationer, som opfattes som stressende (dvs. udfordrende, belastende eller truende).

 

Copingstil giver således et overordnet billede af, hvordan en person typisk forholder sig til og håndterer udfordringer, belastninger og trusler i sit arbejds- og privatliv.

7. Psykisk veklbefindende

Skalaen for Psykisk velbefindende er et mål for respondentens generelle livstilfredshed i løbet af de forudgående 3 måneder.

 

En høj score indikerer tilfredshed med sig selv, at man føler sig afslappet og i stand til at nyde livet samt tilfredshed med familieliv, arbejde, forhold til andre mennesker og de ting, man har opnået privat og professionelt.

 

En lav score på skalen peger på lav generel trivsel og lav tilfredshed, selvom billedet kan tage sig forskelligt ud inden for forskellige livsområder. 

 

Uanset score vil en gennemgang af scores på item-niveau vise, på hvilke områder livstilfredsheden er særlig stor eller lille.

________________________________

STRESSINDIKATOR

BOOK EN TID

Eller fortæl, hvad du gerne vil vide mere om

Adresse

Strandvej 11

5700 Svendborg

Telefon

+45 2084 6362  

  • LinkedIn Clean
  • facebook
  • w-googleplus

© 20

© 2012- 2020

Coachklinikken.dk

CVR 8270 1559