​

2. Sundhedsvaner

Skalaen Sundhedsvaner afdækker vanemønstreret de foregående tre måneder for fem separate områder:

 

1. motion

2. søvn/afslapning

3. kost/ernæring

4. helbredsbeskyttelse

5. alkohol og cigaretforbrug (kaldet AC-faktoren)

 

Sundhedsvaner spiller såvel en direkte som en indirekte rolle i relation til stress. Gode sundhedsvaner er med til at opbygge en sund organisme med energi, resurser og modstandskraft i mødet med belastninger, der kan være stressforvoldende. Desuden kan stress påvirke vores sundhedsvaner (trøstespisning, manglende energi til motion, trang til rygning og alkohol) og fastholde en ond "stress-spiral".

 

Gode sundhedsvaner er derfor en adfærd, der, når den praktiseres regelmæssigt, bidrager til det fysiske og psykiske velbefindende og til en generelt god sundhedstilstand. 

 

Dårlige sundhedsvaner er omvendt relaterede til livsstilssygdomme som fedme, forhøjet kolesterol, sukkersyge, åreforkalkning og forhøjet blodtryk.

​

3. Socialt netværk

Skalaen Socialt Netværk måler tre centrale aspekter af social støtte fra fem forskellige kilder (chef/overordnede, kolleger, partner/ægtefælle, familie og venner).

 

1. oplevelse af andres vilje til at støtte en

2. benyttelse af sociale støttemuligheder

3. tilfredshed med socialt netværk

 

Det sociale netværk kan bestå af personer fra privatlivet, arbejdslivet eller være en blanding heraf. Der er store individuelle forskelle på, hvor mange netværkspersoner det enkelte menneske trives med samt omfanget af støtte og opbakning det ønsker at få fra andre. Det er derfor ikke så meget de faktiske antal kontaktpersoner og mængden af opbakning og støtte, der er væsentligt, men mere det enkelte menneskes oplevelse af at få tilfredsstillet sit specifikke behov for netværk og social støtte, ved at andres støtte forekommer tilgængelig i det omfang, den pågældende oplever at have behov for det, og at vedkommende har en oplevelse af at være værdsat og blive imødekommet.

​

4. Type A-adfærd

Skalaen Type A-adfærd afdækker graden af et bestemt adfærdsmønster, der er karakteriseret ved en overdreven konkurrence- og præstationsorienteret indstilling, hvor man presser sig selv til det yderste og undertrykker enhver træthedsfølelse i forsøget på at nå så meget som muligt på en fortravlet og forjaget måde. Man udviser utålmodighed med andre, letvakt irritabilitet og en aggressiv og fjentlig adfærdsstil.

 

 

5. Mental hårdførhed

Skalaen Mental hårdførhed bygger på det teoretiske begreb "hardiness" (Kobasa, 1979), der kan oversættes til hårdførhed eller robusthed.

 

I begrebet indgår de tre komponenter:

 

1. Oplevelse af indflydelse på eget liv (kontrol)

2. Højt engagement (komitment)

3. Positivt syn på livsforandringer (udfordring)

 

De tre begreber vedrører bestemte måder at tænke på og forholde sig til dagligdags begivenheder, som virker beskyttende mod stress.

 

​​

6. Copingstil

Copingstil (stresshåndteringsstil) er ikke i sig selv en skala, men udgøres af fire skalaer svarende til fire separate copingstategier:

 

1. positiv vurdering

2. negativ vurdering

3. trusselsminimering

4. problemfokusering

 

Disse skalaer afdækker forskellige måder at tænke, føle og handle på i situationer, som opfattes som stressende (dvs. udfordrende, belastende eller truende).

 

Copingstil giver således et overordnet billede af, hvordan en person typisk forholder sig til og håndterer udfordringer, belastninger og trusler i sit arbejds- og privatliv.

​

7. Psykisk veklbefindende

Skalaen for Psykisk velbefindende er et mål for respondentens generelle livstilfredshed i løbet af de forudgående 3 måneder.

 

En høj score indikerer tilfredshed med sig selv, at man føler sig afslappet og i stand til at nyde livet samt tilfredshed med familieliv, arbejde, forhold til andre mennesker og de ting, man har opnået privat og professionelt.

 

En lav score på skalen peger på lav generel trivsel og lav tilfredshed, selvom billedet kan tage sig forskelligt ud inden for forskellige livsområder. 

 

Uanset score vil en gennemgang af scores på item-niveau vise, på hvilke områder livstilfredsheden er særlig stor eller lille.

________________________________