Myter om Stress

Samfundet er først nu begyndt at tage stress alvorligt. Men der er stadig mange ting der gør at vi ikke er i stand til at beskytte os bedre end vi er - og en af de værste årsager til at kampen mod stress ikke vindes hurtigt nok, skyldes fasttømrede myter. I det følgende nævnes nogle af de mest kendte myter om stress.
 
Myte: Du får stress af at arbejde for meget.

 

Den årsag der oftes bliver angivet som årsag til at et menneske får et stresskolaps, er i 90 % af tilfældende, jobrelateret. Men der tales ikke om at der bliver arbejdet for mange timer. Til trods for det, er der alligevel mange der fortsat tror på, at det er antallet af arbejdstimer, som er årsagen til stress.

 

Der er mange, der arbejder rigtig meget, og mange timer, som slet ikke bliver stressede, og der findes mange, der kun arbejder få timer om ugen og alligevel bliver stressede.

 

Så det er en myte at stress handler om hvor mange timer vi arbejder. Det ville da ellers have været fint, så kunne problemer med stress jo nemt løses ved, at vi blot skulle arbejde færre timer.

 

Men årsagerne til, at vi udvikler stress på vores arbejde, er langt mere komplekse, og langt sværere at gennemskue og dermed også langt sværere at finde løsninger til. Ting der stresser os på jobbet er i stedet: 

 

  • uforudsigelighed

  • manglende kompetence

  • manglende indflydelse

  • afbrydelser

  • konflikter

  • kompleksitet i opgaverne

  • mange forandringer

 

Det er disse stressfaktorer der skal arbejdes med for at få fat i roden til stressproblematikkerne.

 

Myte:  Jeg kan ikke klare så meget - som før jeg fik Stress.

 

Ofte høre man en tidligere stressramt sige "at jeg kan ikke klare så meget, som før jeg fik Stress". De fleste tror at når først man har været nede med Stress, så er man mere sårbar overfor at få stress igen - end man var før man fik stress.  

 

Men det passer ikke.  Har man oplevet at kolapse med stress, er det et sikkert tegn på at man gennem længere tid ikke har reageret overfor de stresssignaler som kroppen har advaret med.  Man kan det samme som før - men husk også - det man gjorde før var jo mere end man kunne klare, og derfor gik man ned med stress. Så lærer man i stedet at høre efter kroppens signaler - så er det bare med at høre bedre efter - "anden" gang.

 

 Vi bliver ikke svækket af at gå ned med stress, tværtimod - efter at have været nede med stress lærer man at passe bedre på sig selv.

 

 

Myte: Stress skyldes ting i ens privatliv

 

Det er også en myte at stress ofte skyldes forhold i privatlivet. De seneste undersøgelser bekræfter tværtimod at 90 % af de stresssygemeldte angiver stress på arbejdspladsen som årsag til deres stress. Stress kommer dog af den samlede mængde faktorer man udsættes for, herunder naturligvis også ting der sker i privatlivet.

 

Myten kan hænge sammen med at nogle ledere fortsat holder fast ved at medarbejdernes stress hovedsaligt skyldes ting i privatlivet, men det passer ganske simpelt ikke.

 

I virkeligheden sker der ofte det, at medarbejderen forsøger at strække sin personlige energi længere og længere i bestræbelserne på at løse sine opgaver – til trods for at der er huller i ressourcerne og organisationen. Netop fordi medarbejderen også selv antager, at årsagen til at han ikke kan lykkes med opgaven er hans egen utilstrækkelighed. Som regel er det dog i organisationen, der er utilstrækkelighed.

 

 

Myte: Man bærer selv skylden for at få Stress.

 

Når man antager, at det er bestemte personlighedstyper, der rammes af stress, antages det implicit, at det er vedkommendes egen skyld, at han har fået stress. Og dette er en myte, der er i den grad er til hindring for, at vi kan få løst stressproblematikken.

 

Det er unyttigt at eksportere en stressramt medarbejder ud af huset til stressbehandling og så regne med, at alt er i orden, når han eller hun kommer tilbage. For at stressproblemet ikke opstår igen, skal der laves ændringer i organisationen. Hvis man kun ser det som, at det er personens egen skyld og i øvrigt eget ansvar at blive ”repareret”, så ender det oftest med, at personen bliver stresset igen efter kort tid på arbejdspladsen.

 

 

Myte: Du får stress, fordi du er perfektionist

 

Det er en udbredt antagelse, at mennesker går ned med stress på grund af ’noget i deres psyke’ – hvilket som regel defineres som lavt selvværd og perfektionistisk adfærd. Denne antagelse stammer tilbage fra Friedmans 50 år gamle personlighedsteori om, at man kan kategorisere mennesker i A- og B-typer, og at det er A-typerne, der udvikler stress. Og uagtet, at det let kan se sådan ud, når man møder et menneske, der er brudt sammen, er der i dag ikke evidens for dette.

 

Nyere forskning gør op med myten om, at stress handler om persontypologi. Forskeren Alexander Perski fra Karolinska Instituttet understreger i sin bog ”Stress och Sjukdom”, at stress kun i de færreste tilfælde handler om individuelle personlige faktorer, men derimod om langvarig belastning. På samme måde, som en musearm skyldes overbelastning, skyldes stress altså også overbelastning og ikke en brist i din psyke, og kuren er RO.

 

Kilder:

• Friedman, M. (1996). Type A Behavior. Its Diagnosis and Treatment. New York: Plenum Press (Kluwer Academic Press)

• Alexander Perski, Stress och Sjukdom. Fakta och vägledning, om orsaker, konsekvenser och utväger. Akecta, 2001, Kilde: Ledernes Hovedorganisation

• Ugebrevet A4:http://www.ugebreveta4.dk/2009/200933/Baggrundoganalyse/Stress_koster_jobbet.aspx

 

Adresse

Strandvej 11

5700 Svendborg

Telefon

+45 2084 6362  

  • LinkedIn Clean
  • facebook
  • w-googleplus

© 20

© 2012- 2020

Coachklinikken.dk

CVR 8270 1559